Behandling
Hvis du ønsker at komme i terapi er du velkommen til at kontakte sekretariatet enten på telefon: 29 92 60 20 (mellem 9.00-12.00) eller på email: center@kognitiv.dk. Du skal være opmærksom på, ikke at skrive personlige oplysninger i din mail.
Du kan finde vores telefontider samt priser nederst på denne side eller under fanen “kontakt”
Ved henvendelse vil du blive bedt om at oplyse navn, alder, adresse, telefonnummer og evt. e-mail adresse. Desuden er det en hjælp, hvis du kan give nogle stikord om, hvad der er årsagen til din henvendelse. Herunder om du er i anden behandling, evt. medicinering og andre relevante oplysninger.
Dine data vil naturligvis blive behandlet med største fortrolighed.
Man er selvfølgelig velkommen til at lave forespørgsler på andres vegne (familie, pårørende m.m.), men hvis personen er myndig, vil vi som hovedregel bede om, at han eller hun selv henvender sig i forhold til at indtræde i et forløb.
Der kan indimellem være ventetid på opstart af forløb, men psykologerne kan ved direkte henvendelse oplyse hvornår de har tid. Du er derfor også velkommen til at kontakte psykologerne direkte via deres mail. Mail adresserne kan du finde under fanen “Hvem er vi”.
Det er muligt at ændre sin tid eller melde afbud indtil 24 timer før mødetidspunktet. Ved senere afbud opkræver vi det fulde beløb.
I behandlingsafdelingen anvendes primært Kognitiv Adfærdsterapi (KAT) og Compassionfokuseret Terapi (CFT). Ofte vil metoderne anvendes i kombination. Der arbejdes også med andre vidensbaserede metoder afhængig af problemets art. Se evt. længere nede på siden for mere detaljeret beskrivelse af behandlingsmetoder.
INDIVIDUEL ELLER GRUPPEBEHANDLING
I de individuelle forløb vil samtalerne typisk være af 45 min. varighed og ligge en gang om ugen. Mellem samtalerne vil der ofte være hjemmearbejde f. eks. i form af registrering af symptomer eller problemepisoder.
Gruppemøder er som regel af 1 til 2 timers varighed 1 gang ugentlig. Gruppen ledes af en eller to terapeuter og vil som regel bestå af 4 til 8 personer. Der vil også i gruppeforløbene være tale om hjemmearbejde mellem møderne f. eks. i form af registreringer.
Børn og unge
Behandlingen kan foregå individuelt, i grupper eller sammen med familien.
Behandlingsmetoder
Centret tilbyder terapi og undervisning i Kognitiv Adfærdsterapi (KAT), social færdighedstræning og psykoedukation, der alle er velundersøgte, effektive kognitive behandlingsmetoder.
Vi tilbyder både Kognitiv adfærdsterapi (KAT), Compassionfocuseret Terapi (CFT), Acceptance and Commitment Therapy (ACT), Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) og Motivational Interviewing (MI).
Kognitiv Adfærdsterapi (KAT)
Social færdighedstræning er en pædagogisk metode, hvor behandler, udfra klientens målsætning, tilrettelægger træning, således at klientens sociale kompetence og velvære i sociale sammenhænge øges. Fokus er her adfærden. Ofte vil en kombination af social færdighedstræning og kognitiv adfærdsterapi, hvor der arbejdes med følelser og tanker, være hensigtsmæssig.
Psykoedukation er en betegnelse for undervisning i emner, der omhandler psykisk lidelse, psykiske vanskeligheder, samt behandling heraf. Med udgangspunkt i klientens viden og behov drøftes, såvel aktuel viden på området, som hvorledes man bedst muligt lever med vanskelighederne, kompenserer herfor eller ændrer på sin situation. Fokus er her viden og mestrings-færdigheder. Undervisning kan gælde såvel klienten selv, pårørende, som familier. Psykoedukation indgår som regel, som et delelement, i både kognitiv adfærdsterapi og social færdighedstræning. Centrets psykologer er medlemmer af Dansk Psykologforening og SAKT.
ACT - Acceptance and Commitment Therapy
I ACT fokuserer man på at finde sine værdier og leve efter det der er virkelig vigtigt for en. Man arbejder med accept, defusion og nærvær. Selvet som kontekst antager at individet kan skabe kontakt med selvet som en position hvorfra man har sine oplevelser og hvorfra accept af indre oplevelser kan være mindre truende.
ART(R) - Aggression Replacement Training (R)
ART(R) er udviklet af Arnold P. Goldstein, Barry Glick og John Gibbs (Goldstein & Glick, 1988; Goldstein, Glick og Gibbs 1998/2000 samt Glick 2011). Programmet er under fortsat vedligeholdelse og udvikling af stifteren Barry Glick. Programmet er en gruppebaseret og struktureret pædagogisk træningsmetode, der har vist sig at være et effektivt redskab i forebyggelse, reduktion og erstatning af aggressiv adfærd hos børn og unge.
En grundforståelse af KAT er nødvendig, såfremt man ønsker at implementere ART programmet.
Hensigten med ART (R) er, at de unge får kompetencer til at erstatte aggressiv adfærd med prosociale færdigheder. ART er et multimodalt program. Dette betyder, at der arbejdes på flere fronter samtidigt. Deltagerne får en øget bevidsthed, samt kompetencer til at vurdere situationer, tænke mere modent, regulere følelser og fysisk tilstand samt tilpasse adfærden, så den bliver mere selvunderstøttende og prosocial i en given problem situation. Programmets tre hovedkomponenter er:
1. Træning af sociale færdigheder (social færdighedstræning)
2. Træning i moralsk ræsonnement (omtanketræning)
3. Træning i håndtering af vrede (emotionsregulering)
1. SOCIAL FÆRDIGHEDSTRÆNING
“Social færdighedstræning er en systematisk, målrettet og pædagogisk tilrettelagt metode til udvikling, generalisering og fastholdelse af sociale færdigheder” Formålet er at øge deltagerens viden om sociale emner ved bla. at kunne forstå mellemmenneskelige signaler. Deltagerens handlemuligheder øges i sociale situationer, hvilket kan føre til en reduktion af problemer. Hver færdighed er opdelt i forskellige trin og deltagerne trænes for eksempel i, at klage, at holde sig ude af slagsmål, at håndtere et nederlag, at give udtryk for positive følelser. I gennemførelsen af det evidensbaserede program er der udvalgt 10 specifikke færdigheder.
2. MORALSK OMTANKETRÆNING
At evne moralske og etiske overvejelser og diskussioner forudsætter en viden om andre mennesker og samfundet. Som træning af evne til omtanke anvendes dilemmaer, som også danner grundlag for diskussioner. Formålet er at udvikle evnen til mere moden argumentation. Den sokratiske dialog anvendes, hvor der både er fokus på udforskning af de modne svar og udforskning og udfordring af de umodne moralske svar hvor stærke kognitive forvrængninger spiller ind.
3. TRÆNING I HÅNDTERING AF VREDE
Træningen har til formål, at deltagerne lærer at identificere både indre og ydre triggere, at få indsigt i egne vredes-signaler og at få træning i anvendelse af konkrete teknikker bla. dyb vejrtrækning, distraktion og visualiseringsmetode. Træningens mål er, at udvikle og styrke (via positiv reinforcering) prosociale adfærdsmønstre hos barnet, den unge eller voksne, hvilke kan erstatte verbal eller fysisk aggression.
Compassionfokuseret terapi (CFT)
Compassion defineres som: “at være sensitiv over for egen og andres lidelse og at møde denne med et omsorgsfuldt engagement”. I CFT arbejder man blandt andet på at reducere lidelse, gennem øget evne til at forstå og berolige sig selv. Vi hindres ofte i at drage omsorg for os selv, da vi let bliver selvkritiske og skamfulde når vi rammes af psykisk lidelse. I et CFT forløb arbejdes der på både at få en bedre forståelse for, hvordan vi menneskers psyke fungerer og på at regulere følelser og øge tolerancen for følelsesmæssigt ubehag. Lidelse er en uundgåelig del af livet; vi rammes af tab, sygdom og andet, der er udenfor vores egen kontrol.
CFT er særlig rettet mod at facilitere selvomsorg hos klienter, der i udpræget grad har tendens til at opleve skam og selvkritik og som hyppigt belastes af reaktioner fra det urgamle trusselssystem, der rummer angst, vrede og afsky. Høj grad af selvkritik vides i dag at være transdiagnostisk og findes på tværs af diagnoser.
Selvkritik spiller en central rolle i udviklingen og vedligeholdelsen af en række lidelser og problemer fx angst, depression, kroniske smerter, spiseforstyrrelser, misbrug, personlighedsforstyrrelse og PTSD.
CFT har vist sig effektiv hos klienter, der responderer ringere på standard behandling.
Compassionfokuseret terapi har bl.a. rødder i evolutionsteori, tilknytningsteori samt i neurovidenskaben.
Essensen i compassionfokuseret terapi er en kærlig grundholdning, der indebærer en stærk bevidsthed om egne og andre levende væseners psykiske smerte kombineret med et ønske om at gøre, hvad man kan for at mindske den.
Christina Schlander har i 2020 stiftet Center for Compassionfokuseret Terapi, se her: https://compassiondanmark.dk
CFT kan foregå individuelt, som par, familie eller i grupper. Vi tilbyder både behandling med afsæt i CFT (for tidsbestilling ring venligst på 87416020), og udbyder kortere og længerevarende uddannelser i CFT til flere fagrupper. For vores kursusportefølge til læger og psykologer, så se mere her:
Kurser og uddannelser til læger, psykologer, og tværprofessionelle
Kort historisk grundrids af compassionfokuseret terapi (CFT)
Compassionfokuseret terapi (CFT) er udviklet af professor Paul Gilbert og tog sin begyndelse i en simpel form tilbage i 1984 (Gilbert, 2014). Gilbert bemærkede, at mange af hans klienter havde svært ved at skabe et positivt tilhørsforhold til sig selv, og at mobiliseringen af alternative tanker ikke gav følelsesmæssig genklang hos dem. Indledningsvis eksperimenterede Gilbert sammen med klienterne om at træne en compassionfokuseret indre stemme i kombination med alternative og selvunderstøttende tanker og at mærke varme, venlighed og støtte. Disse tidlige forsøg viste sig dog noget vanskeligere end først antaget og åbnede for den eksploration, som hele Compassionate Mind Foundation stadig har – for inspiration se: https://www.compassionatemind.co.uk
Lige nu kan vi præsentere professor Paul Gilbert i en eksklusiv workshop. Læs mere her: Paul Gilbert (CFT) workshop.
I Compassionfokuseret terapi (CFT) er fokus på at forstå det menneskelige sind, herunder hvilke underliggende strukturer, der danner grundlag for evnen til at opleve positivt tilhørsforhold, tryg tilknytning og compassion. Gilbert rejste spørgsmål om, hvorfor disse omsorgsbaserede emotioner var så magtfulde, og begyndte at undersøge, hvordan de var impliceret i både oprindelsen og helbredelsen af psykiske lidelser (Schlander, 2020).
Evidens for CFT-modellerne og CFT-interventioner
Hjernens design er et vigtigt fokuspunkt i CFT, særligt hvordan dens lumske design (tricky brain) sammenholdt med vores tre overordnede affekt- og emotionsreguleringssystemer (trusselssystemet, drivesystemet og beroligelses- og tilhørssystemet) kan balanceres og skabe betingelser for henholdsvis trivsel og mistrivsel (Schlander, 2020). Grundmodellerne i CFT (lumsk hjerne og trecirkelmodellen) er yderst veldokumenterede (Panksepp & Biven, 2012, LeDoux, 2003; Depue & Morrone-Strupinsky, 2005; Gerhardt, 2004; Gilbert, 2010). Gennem de sidste 20 år har der været en stigende interesse i at undersøge de positive effekter, der følger med kultiveringen af compassion, emotionsregulering og prosocial adfærd. Effekten af compassion er demonstreret i en række forskellige studier med fokus på bl.a. psykologiske beslutningsprocesser (Keltner et al., 2014), sociale relationer (Cozolino, 2007; Crocker & Canevello, 2012), neurofysiologiske processer (Klimecki et al., 2014; Brown & Brown, 2015) og genetisk udtryk (Frederickson et al., 2013). Kultiveringen af compassion med fokus på selv og andre er også blevet central i udviklingen af psykoterapi (Gilbert, 2010; Hoffmann, Grossman & Hinton, 2011), hvor compassionfokuseret terapi er en af de førende tilgange og med ekspanderende evidens (Leaviss & Uttley, 2015; Kirby, 2016).
Sygesikring
Det er muligt at benytte din sundhedsforsikring, såfremt den er inkl. psykologbistand. Dit forsikringsselskab kan oplyse om der er frit psykologvalg hos dem.
-
Undervisningshonorar efter aftale.
Undervisnings- og supervisionsaftaler med offentlige og private virksomheder følger aftaleloven.
Det er muligt at benytte din sundhedsforsikring, såfremt den er inkl. psykologbistand. Dit forsikringsselskab kan oplyse om der er frit psykologvalg hos dem.
