Websitet anvender cookies til analyseformål og tilpasset indhold.

Kognitiv Terapi Center Aarhus

Kr. himmelfartsdag: 

Administrationen holder lukket fredag den 11. maj 2018, dagen efter Kr. Himmelfartsdag.

Indlæg i Nyhedsbrev april 2018.

Indlæg af psykolog Karsten Abel

ACT med MI eller MI med ACT.

 

I dette indlæg vil jeg kort beskrive nogle af de ligheder og forskelle, der er mellem MI (Motivational Interviewing) og ACT: Hvorfor MI er en så vigtig del af terapien uanset terapeutisk retning og hvorfor MI ikke kan stå alene.

Indlægget  tager udgangspunkt i 2 artikler, samt praktiske erfaringer i hverdagen og den feedback jeg får ved undervisning i både ACT og MI:

Miller & Moyers 2006 ”Eight Stages in Learning Motivational Interviewing”

Bricker & Tollison 2011 ” Comparison of Motivational Interviewing with Acceptance and Commitment Therapy: A conceptual and clinical review”

MI, der har sit udgangspunkt i alkoholbehandling, men som har bredt sig til at blive anbefalet indenfor generelle adfærdsændringer har sit fokus primært i at bevæge en klient ud af en ambivalent situation. At få klienten til at engagere sig i en forandringsplan og at forpligte sig på denne. I artiklen Eight Stages in learning Motivational Interviewing (2006) skriver Miller og Moyers:

 “When MI is done successfully, an initially ambivalent client advances in motivational readiness, develops a change plan, and commits to it. At this point, if treatment is to continue, the counselor would normally shift to a style that facilitates action (Miller, 2004).

Her bliver det tydeligt, at netop kombinationen af MI og en anden retning er afgørende, da MI ikke tilbyder teknikker eller metoder til f.eks. at håndtere angst eller tanker, der kan virke til at stoppe med at handle.

I Bricker & Tollison´s artikel formuleres det således:

“As a therapeutic style, MI does not follow a protocol for teaching clients skills to change but instead provides a way of interacting with clients so that their self-expertise can be utilized in order to facilitate change. In this sense, MI is not a stand-alone therapy delivered with the intention to accomplish behavior change. Instead, it prepares an individual for change by increasing contemplation and commitment to change.”

Her fremgår det ligeledes at MI ikke er en stand-alone terapi, men at det er en måde at være sammen med klienter på, således at de via egne ressourcer øger overvejelser og commitment til forandring. MI er således forberedende i forhold til at klienten laver selve adfærdsændringen.

Som det fremgår af artiklerne, men også fra mine praktiske erfaringer og feedback fra kursister er det netop det, at kunne kombinere MI med andre retninger,  der kan virke så effektfuldt. I MI artiklen fra Miller & Moyers” Eight stages….” er det 8. trin netop også at lære hvornår der skal bruges MI til at arbejde henimod en forandring og hvornår der skal bruges f.eks. ACT eller anden retning til at lave den faktiske adfærdsændring, med det ubehag det kan medføre.

Afslutningsvis vil jeg kort komme ind på nogle af de ligheder og forskelle der er på MI og ACT.

Nogle af de tydelige ligheder er:

Empati: Begge retninger er optaget af at skabe en empatisk relation, hvori samarbejdet mellem to mennesker er afgørende for evt. udvikling.

Sprog: MI bruger sproget til at klienten taler sig mod en forandring via forandringsudsagn og man samtidig prøver at mindske eller dæmpe de status quo udsagn, der kommer.

ACT har også meget fokus på sproget både som det element der gør, at vi kan overføre erfaring vi ikke selv har haft og derved opnå nogle af de mange teknologiske fremskridt vi har haft, men også hvordan vi kan blive slaver af vores sproglige forståelser som f.eks. ”jeg er ikke noget værd”.

Værdier: Begge retninger deler ligeledes værdier, som et af de elementer, der skaber retning, bevægelse og forpligtelse i forhold til en given adfærdsændring.

Metodeforskel er blandt andet:

I MI er der meget fokus på aktiv lytning (reflekterende lytning) og at gå med modstanden. Det er meget fokus på dialogen og at klienten ”overtaler” sig selv til en forandring.

ACT benytter mere mindfulness processer og tanken om ”common fate” og ”self-disclosure” altså at lidelse er normalt og en del af livet, som alle oplever. I ACT bruges metaforer ligeledes meget, da disse billeder ofte kan virke stærkere end ord.

Tanken med dette indlæg er, at tydeliggøre hvor vigtigt det er, at kunne skifte mellem MI og f.eks. ACT eller KAT, da langt de fleste mennesker i en forandringsproces bevæger sig ind og ud af ambivalensen, og at MI elementerne kan bruges til netop den bevægelse ud af ambivalensen og henimod en ønsket adfærd.

Hvis I ønsker at få tilsendt artiklerne er i velkomne til at kontakte mig eller se nærmere på vores kurser, hvori MI indgår på langt de fleste af vores forløb.

Læs mere…

Anmeldelse af ny bog. Der udkommer den 15. marts 2018. "Kognitiv terapi med børn, unge og familier" Redaktører op bogen: Psykolog Lisbeth Jørgensen og psykolog Christina Schlander.

Indlæg af psykolog Lisbeth Jørgensen og psykolog Christina Schlander.

Kognitiv terapi med børn, unge og familier.  

 

Udgivelse fra Hans Reitzel d. 15. marts 2018

Kognitiv terapi med børn, unge og familier

  • Ny bog redigeret af Lisbeth Jørgensen og Christina Schlander

http://hansreitzel.dk/Psykologi/Kognitiv-adfærdsterapi-med-børn-unge-og-familier/9788741267289

Gennem de seneste 1 ½ år har vi i centeret været i gang med at arbejde på denne bog om kognitiv terapi med børn, unge og familier, som vi mener i høj grad mangler på bogreolen hos mange behandlere.

Både Christina og jeg er meget optaget af, hvordan vi kan praktisere kognitiv adfærdsterapi med børn og unge på måder, hvor det er tilpasset det enkelte barns forståelse af verden, dets kognitive niveau og emotionelle formåen. Vi tilstræber i vores daglige arbejde i høj grad at inddrage barnets forældre i behandlingen og i nogle tilfælde at arbejde indirekte med barnet ved at have forældrene i terapi.

Vi har i klinikken ofte samtaler om, hvordan vi bedst møder børnene i børnehøjde ved hjælp af tegninger, billedmaterialer, analogier, dukker, klistermærker m.m. Vi har gennem længere tid begge arbejdet med at tilrette gængse arbejdsark fra kognitiv terapi, så de henvender sig mere til børn – bl.a. gennem tilføjelse af billeder, symboler og fjernelse af unødvendig tekst eller fagudtryk på arkene.

I efteråret 2016 indgik vi samarbejde med en række forfattere om at få beskrevet, hvordan man i teori og praksis laver kognitiv terapi med børn, unge og familier. Bogen indeholder 14 kapitler, som beskæftiger sig med kognitiv behandling af og tilgange til forskellige problemstillinger, som kan ses hos børn og unge.

Vi ønsker at rette en stor tak til forfatterne, som har bidraget til, at bogen er blevet til virkelighed. Vi ved, at det har kostet mange arbejdstimer. Følgende forfattere har bidraget til bogen:

Kristian Bech Arendt

Ea Carøe

Mette Elmose

Hjalti Jónsson

Karen Hansen Kallesøe

Christina Magni Kjerholt

Anne-Mette Lange

Annette Walsted Lauridsen

Judith Becker Nissen

Maiken Pontoppidan

Charlotte Ulrikka Rask

Christian A. Steward-Ferrer

Merete Juul Sørensen

Per Hove Thomsen

Ditte Lammers Vernal

Der skal også lyde en tak til Nicole Rosenberg for forord samt gennemlæsning og kommentarer til kapitel 1.

Det er vores håb, at bogen vil kunne motivere nye behandlere til at gå i gang med at udforske det kognitive arbejde med børn og unge, og at de som i forvejen anvender metoden vil kunne finde inspiration til deres videre arbejde.

 

 

 

 

 

Læs mere…

Hjalti(1000x1000).jpg

Indlæg i Nyhedsbrev februar 2018.

Indlæg af psykolog Hjalti Jönsson

Hvordan er dit forhold til dine ”negative” følelser? 

Ifølge én af grundlæggerne af Kognitiv Terapi, professor Aaron T. Beck, kan det fundamentale rationale ved den Kognitive model beskrives med én enkelt sætning: It is not so much what happens to you that’s important – but what you make of it”

I årenes løb har dette rationale præget udviklingen indenfor 2. og 3. bølge kognitive terapiformer, samt dannet grundlag for udarbejdelsen af diagnose specifikke kognitive modeller. For eksempel, den kognitiv model for Panikangst, hvor David M. Clark skrev at ”det ikke er så meget, angsten eller de oplevede fysiske symptomer (såsom hjertebanken) som er problemet, men de overdrevne katastrofetanker personen knytter til disse symptomer”. Ifølge Clark’s model er det derved fortolkningen af det fysiske symptom, som medfører angsten for de fysiske symptomer og/eller angst for angsten. Ligeledes blev Paul M. Salkovskis’ kognitive model for OCD inspireret af samme rationale. Ifølge Salkovskis er ”det ikke så meget indholdet (eller hyppigheden) af de ufrivillige invaderende tanker (tvangstanker,) som er problemet, men måden personen opfatter tankerne på”. F.eks. hvis en empatisk person oplever ufrivillige invaderende tanker om at kunne gøre skade på andre, ville de tanker kun medføre angst og ubehag, hvis personen opfatter tankerne som værende særlige vigtige og/eller betydningsfulde. Det samme grundlæggende rationale ses i Adrian Wells meta-kognitiv teori om bekymringer, hvor ifølge Wells ”det er ikke så meget bekymringerne i sig selv som er problemet, men måden personen opfatter bekymringerne og deres funktion på”.

I nyere tid, med de såkaldte tredje bølge kognitiv terapiformer, er der bl.a. kommet øget fokus på følelser og hvordan vi opfatter og forholder os til vores følelser på – og herunder især de såkaldte ”negative” følelser, såsom tristhed, skyld, og skam. Herunder har Professor Paul Gilbert udviklet Compassion-fokuseret terapi, hvor et af det grundlæggende formål er at fremme vores forståelse for hjernens design og vores grundlæggende emotionsreguleringssystemer. Hensigten er bl.a. at skabe større accept og normalisering af alle typer følelser. Her kan inspirationen fra Becks kognitive rationale ligeledes ses, men Beck ville nok formulere rationalet:  It is not so much what you feel that’s important – but what you make of it”

Inspireret af ideer fra kognitiv teori samt compassion fokuseret teori fortæller psykolog Susan David ved Harvard Medical School i vedhæftet TED-Talk om begrebet ”følelsesmæssig fleksibilitet” (emotional agility). Her forklarer hun bl.a. hvordan vores forhold og opfattelse af vores naturlige følelser (positive såvel som negative) kan præges af det samfund vi lever i – samt hvordan vores forhold til følelser kan have en afgørende betydning for vores trivsel.

“In a survey I recently conducted with over 70,000 people, I found that a third of us -- a third --either judge ourselves for having so-called "bad emotions," like sadness, anger or even grief….. Normal, natural emotions are now seen as good or bad. And being positive has become a new form of moral correctness.” (Susan David).

Susan:  https://www.ted.com/talks/susan_david_the_gift_and_power_of_emotional_courage

 
 
Læs mere…